Har du lyst til at male, tegne, lave smykker eller prøve genbrug og upcycling sammen med andre? Her behøver du ikke at kunne noget i forvejen. Holdet er et hyggeligt fællesskab, hvor alle kan være kreative på deres egen måde.
Undervisningen starter ofte med korte oplæg eller videoer, der giver nye idéer. Derefter kan du prøve teknikkerne selv og arbejde videre med dit eget projekt. Nogle laver det samme, andre laver noget helt personligt, og I inspirerer hinanden i lokalet.
- Maling og tegning med akvarel, akryl, kul, blyant og tusch
- Smykkefremstilling med perler, genbrug, sten og ting fra naturen
- Collage, mixed media og kunst af genbrug
- Mulighed for at vise værkerne frem på en udstilling, hvis lysten opstår
Underviser er Gitte Mørck.






































































