Et fire dage langt ophold for seniorer med fokus på bevægelse, træning og livsglæde. Dagene veksler mellem morgenens svømmetur og fælles højskolesang, formiddagens træning og eftermiddagens idræt, kultur, foredrag og udflugter ud af huset.
Træningen rummer blandt andet balance, styrke, koordination, yoga og faldforebyggelse, og der er både specialtræning for seniorer og aktiviteter som bordtennis, kor, vandgymnastik og gamle lege. Om aftenen samles deltagerne om caféhygge, kulturelle indslag og samtaler om livet, kroppen og et aktivt seniorliv.






































































