Tidligere narkobetjent og undercover-agent René Dahl Andersen fortæller om sit farlige arbejdsliv blandt hårdkogte kriminelle, hemmelige kilder og meddelere. Foredraget "Hærdet" er hans første og mest populære, og han har tidligere samlet over 20.000 tilhørere.
Historierne spænder fra tiden i uropatruljen, hvor loven ofte måtte vige for hårde og udsatte betjente, til årene som undercover-agent for dansk og udenlandsk efterretningstjeneste. René har også været med til at udvikle TV-serien "Slangedræber", inspireret af hans bøger og virkelighed. Han er desuden aktuel med podcasten "Narkobetjenten", og flere af hans foredrag spiller andre steder i november.







































































