Træn effektivt og skånsomt i varmt vand med Charlotte. Dette hold kombinerer friere bevægelser med påvirkning af pulsen, mens vandets naturlige modstand arbejder med dine muskler uden belastning på led og væv.
Hold består af varierede øvelser – nogle med bevægelse og andre roligere sekvenser – hvor fokus ligger på at smidiggøre, mobilisere og styrke hele kroppen. Det varme vand hjælper med at løsne spændinger og øge smidigheden, så du kan bevæge dig mere frit. Holdene er små, hvilket giver rum for individuelle hensyn uanset niveau og eventuelle fysiske gener.
Vandet i Studio Ann har et højere saltindhold, hvilket betyder mindre behov for klor og dermed en mere hudvenlig oplevelse.

















