Torsdagsholdet er et kreativt kursusforløb for elever i 6. klasse. Efteråret igennem går eleverne på opdagelse i 'Glemmekassen', hvor de laver skulpturer af fundne genstande og får udfordret deres syn på kunst, og hvad en skulptur egentlig er.
Undervisningen er for alle, der har mod på kreative udfordringer og lyst til at bruge fantasien. Der arbejdes også med foto, grafik, eksperimenterende tegning, maleri i store formater og relieffer i ler. Underviser er Nina Frost.
Kurset afsluttes med en festlig fernisering, hvor familie og venner kan se, hvad børnene har arbejdet med i løbet af efteråret. Der er også et juleværksted med dekorationer og pynteting.












































































