Bækkenbundstræningen med Jeanette handler om at styrke og vedligeholde de muskler, der er med til at holde styr på blandt andet kontrol og kredsløb. Det er et hold for alle, og der er plads til individuelle hensyn, fordi undervisningen foregår på små hold.
Hver gang starter med en opvarmning til glad musik og et afsnit med store, dynamiske øvelser, nogle gange med redskaber. Der er koncentreret bækkenbundstræning undervejs og til sidst meditation, afspænding eller et smukt musikstykke, ofte med varme sandsække. Holdet slutter med lette strækøvelser.








































































