Slagelse Kommune er på vej med et forslag til et ungeråd, og det er i sig selv et vigtigt skridt. Unge skal have en stærkere stemme i lokalpolitikken, og det er positivt, at kommunen nu arbejder med en konkret model. Men hvis rådet skal repræsentere kommunens unge bredt, er der brug for at se kritisk på, hvem der faktisk får adgang til at sidde med ved bordet.
Det er kernen i denne debat. For med den model, der er lagt frem, risikerer ungerådet i praksis at blive et råd for unge, der allerede er en del af uddannelsessystemet, frem for et råd for alle unge i Slagelse Kommune.
Forslaget lægger op til et ungeråd med 20 repræsentanter, som udpeges af eksisterende elevråd og uddannelsesinstitutioner. Det giver god mening at inddrage de unge, der allerede er organiseret på skoler og ungdomsuddannelser. Men det rejser også et oplagt spørgsmål: Hvad med de unge, der ikke går i skole?
Unge lever forskellige liv
Unge i Slagelse Kommune er ikke én samlet gruppe med samme hverdag. Nogle går på gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Andre er i lære, er i arbejde, står mellem uddannelse og job eller har helt andre livssituationer. Hvis adgangen til indflydelse i høj grad går gennem elevråd og uddannelsessteder, bliver nogle unge lettere hørt end andre.
Det er netop den skævhed, der bliver peget på i debatindlægget. Her lyder det blandt andet: “Men ungdommen er meget mere end uddannelsesinstitutionerne.” Pointen er, at et ungeråd mister noget af sin styrke, hvis det fra starten bygges op omkring én bestemt type unge.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at kritikken ikke retter sig mod elevrådene som sådan. Tværtimod bliver deres arbejde fremhævet som værdifuldt. Elevråd giver unge erfaring med demokrati, repræsentation og indflydelse, og de bør naturligvis spille en rolle i et kommende ungeråd. Men de bør ikke være den eneste indgang.
Kommunen har selv peget på udfordringen
I sagsfremstillingen om ungerådet anerkender kommunen ifølge debatindlægget selv, at modellen ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af alle unge. Der peges også på, at unge i udsatte positioner kan være sværere at få med i den foreslåede konstruktion.
Som løsning lægges der op til, at rådet kan suppleres med ad hoc-inddragelse af relevante målgrupper, når konkrete sager kræver det. Det er et forsøg på at få flere perspektiver ind, men kritikken går på, at det bliver en lappeløsning, hvis selve grundmodellen allerede er for snæver.
I debatindlægget bliver det formuleret sådan: “Mit forslag er derfor enkelt: Sæt ungerådet fri.” Det dækker over et ønske om en mere selvstændig organisering, hvor unge kan engagere sig på tværs af uddannelse, arbejde og livssituation.
Forslag om en friere model
Det konkrete forslag er, at ungerådet i stedet etableres som en selvstændig, frivillig forening med egne vedtægter og en demokratisk valgt bestyrelse. Tanken er, at unge så kan melde sig ind direkte og deltage, uden først at skulle være en del af et elevråd eller en uddannelsesinstitution.
Samtidig bliver der peget på, at Slagelse Kommune fortsat bør spille en aktiv rolle. Kommunen kan hjælpe med administrative opgaver, lokaler, mødeplanlægning og sikre, at rådet bliver hørt i sager, der har betydning for unge. På den måde bliver rådet ikke løsrevet fra kommunen, men får større frihed i sin egen organisering.
Der bliver også sat spørgsmålstegn ved, om fire møder om året er nok. Hvis et ungeråd både skal rådgive politikerne, tage initiativ til egne sager og arrangere aktiviteter for unge, kræver det ifølge debatindlægget mere kontinuitet og flere møder.
Debatten handler derfor ikke kun om struktur, men også om ambition. Skal Slagelse Kommune have et ungeråd, der først og fremmest passer ind i de eksisterende systemer, eller et råd, der i højere grad afspejler den mangfoldighed, der findes blandt unge i kommunen? Det spørgsmål bliver centralt, når arbejdet med ungerådet går videre politisk.
