Journalist, tv-vært og forfatter Niels Krause-Kjær kommer til Skælskør og fortæller om sit forfatterskab, med udgangspunkt i den slægtsroman, han for nylig modtog prisen De gyldne Laurbær for.
Romanen Uden for uden udkom i august 2025 og er et helt andet værk end hans tidligere bøger, som ofte kredser om politik, medier og magtspil. Her er det et personligt billede af Danmark i en brydningstid. Fortællingen bygger på en virkelig vandrebog, forfatteren fandt i Rigsarkivet, og følger den unge landmand Erik og hustruen Lisbet efter Anden Verdenskrig, hvor drømme, skuffelser og en forsvindende landbrugskultur fletter sig sammen.





























































