Slagelse Kommune står med en markant økonomisk udfordring, netop som arbejdet med budgettet for 2027 går i gang. Et teknisk budget viser, at kommunen vil skulle hente 122 millioner kroner fra kassen i det kommende budgetår, hvis politikerne ikke griber ind.
Det sætter pres på byrådet, som nu skal finde store beløb på serviceområdet. Situationen vækker opsigt, fordi borgmester Knud Vincents fra Venstre ved sidste års valg gik til vælgerne med budskabet om, at kommunens økonomi efter store sparerunder i 2022 og 2023 igen var robust.
Udviklingen betyder ikke nødvendigvis, at kommunen står foran en akut økonomisk krise. Men tallene viser, at der er et betydeligt gab mellem indtægter og udgifter, som politikerne nu skal håndtere i de kommende budgetforhandlinger.
Budgettet viser et stort hul
Det tekniske budget er det første pejlemærke for, hvordan økonomien ser ud, hvis kommunen fortsætter uden nye politiske beslutninger. Her fremgår det, at Slagelse Kommune må trække 122 millioner kroner fra kassebeholdningen, hvis der ikke bliver ændret på udgifter eller prioriteringer.
Samtidig har to budgetopfølgninger vist, at pengene forsvinder hurtigere fra kommunekassen end ventet. Det er en vigtig detalje, fordi det peger på, at presset ikke kun ligger ude i fremtiden, men allerede kan spores i den løbende økonomi.
Når en kommune bruger mere af kassen end planlagt, bliver råderummet mindre i de kommende år. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om at få næste års budget til at hænge sammen, men også om at sikre, at økonomien ikke bliver yderligere presset på længere sigt.
Udvalg er sat i gang med handleplaner
De politiske udvalg i kommunen har allerede sat en række handleplaner i gang for at finde penge. Det tyder på, at arbejdet med at bremse udgifterne er begyndt, før de egentlige budgetforhandlinger for alvor går ind i den afgørende fase.
På kommunalt sprog dækker serviceområdet typisk over de nære velfærdsområder som blandt andet dagtilbud, skoler, ældrepleje og andre borgernære opgaver. Det er derfor et område, hvor besparelser ofte kan mærkes direkte i hverdagen, hvis de bliver gennemført.
Det er endnu ikke beskrevet offentligt i detaljer, præcis hvilke tiltag der skal bringes i spil for at lukke hullet. Men når beløbet er i den størrelse, vil det normalt kræve både strammere styring, prioriteringer og muligvis konkrete reduktioner i udgifterne.
Valgløfte møder ny virkelighed
Kontrasten til valgkampen sidste år er svær at overse. Dengang lød meldingen fra borgmester Knud Vincents, at økonomien efter en omfattende sparerunde var genoprettet, og at kommunen stod på et solidt økonomisk fundament.
Nu viser de nye budgettal et andet billede. Det behøver ikke betyde, at vurderingen dengang var forkert, men det understreger, hvor hurtigt en kommunal økonomi kan ændre sig, når udgifterne stiger hurtigere end forventet, eller når tidligere besparelser ikke er nok til at skabe varig balance.
De kommende budgetforhandlinger i Slagelse bliver derfor centrale. Byrådet skal ikke bare finde 120 millioner kroner på serviceområdet – det skal også forklare borgerne, hvordan kommunen på under et år er gået fra fortællingen om en robust økonomi til et budget med et hul på 122 millioner kroner.
