Lyst til at udvikle din kreativitet med leret? Dette keramikkursus er perfekt for dig, der gerne vil udforske materialets endeløse muligheder – alene eller sammen med en du kender.
I løbet af weekenden arbejder du med forskellige teknikker: pladeteknik, modellering og pølseteknik. Du kan skabe alt fra små skåle til smykker, lysfade og såbeholder til større udendørsprojekter. Eftersom alt bliver stentøjsbrændt, tåler dine værker frost og kan derfor stå udendørs. Dine ideer sætter grænserne – der er også plads til dine helt egne projekter.
Kurset er opbygget over to lørdage: Den første gang formes og færdiggøres tingene helt. Anden lørdag glaseres dine værker, og du afhenter dem efter aftale.
Program og tider
- Lørdag 10. oktober, kl. 10.00-15.00 (incl. 20 min. frokostpause – medbring selv mad)
- Lørdag 24. oktober, kl. 14.00-17.00
Bemærk: Sluttiderne er forskellige de to lørdage.
Praktisk info
Kurset er designet for begyndere og let øvede. Udgifter til materialer afregnes med underviseren efter vægt – forvent ca. 95 kr. pr. kg. brændt og glaseret produkt.
Stedet: Merete Rohde Keramik





