Tag med på en historisk rundvisning i de bygninger, der i dag udgør Slagelse Kloster, og få et indblik i stedets historie og rammer. Turen foregår i juli: 8., 15., 22. og 29. samt i oktober: 14. fra kl. 10.00-11.30.
Rundvisningen begynder i Klostergården og fortsætter gennem Helligåndssalen, hvor de to fresker af Niels Larsen Stevns kan opleves undervejs. Derefter går turen videre gennem Helligåndskirken og ud i den skønne park, mens det er klosterbeboere, der står for at guide og fortælle.
Mødested er Bredegade 7, 4200 Slagelse, og prisen er 50 kr. Der er ikke mulighed for parkering på klostret; i stedet henvises der til Rosengården. Billet kan købes/bestilles.





