Mellem høje græsser ved stien fra Musholm Feriecenter mod stranden vokser en lille gul plante, som let kan overses blandt områdets mange vilde blomster. Men prikbladet perikon, også kendt som johannesurt, skiller sig ud med både sit udseende og sin usædvanlige historie.
Planten blev fremhævet af naturvejleder og leder af Slagelse Naturskole, Tine Nord Raahauge, som peger på de små røde prikker i blomsten som et af dens kendetegn. Når en blomsterknop knuses mellem fingrene, kommer der en rød saft frem, og netop det har gennem tiden været med til at give planten en næsten mytisk status.
“Når du knuser dens knop, får du Johannes Døberens blod på dine fingre,” siger Tine Nord Raahauge.
En plante med rødder i gamle fortællinger
Navnet johannesurt hænger sammen med en gammel legende om Johannes Døberen. Ifølge fortællingen voksede planten frem dér, hvor hans blod ramte jorden, efter at han blev halshugget på ordre fra kong Herodes. Historien knytter sig til den bibelske beretning om Salome, der efter sin dans for kongen fik opfyldt et ønske og bad om Johannes Døberens hoved på et fad.
Den røde plantesaft blev i folketroen tolket som et tegn på denne forbindelse. Derfor har planten i århundreder været omgærdet af både religiøs symbolik og forestillinger om særlige egenskaber. Ifølge Tine Nord Raahauge blev den også tillagt en særlig beskyttelse i legenden, hvor onde kræfter forgæves forsøgte at udrydde den.
Planten har dog ikke kun haft betydning i kristen tradition. På nordlige breddegrader blev den også sat i forbindelse med Balder i den gamle nordiske tro. Her indgik den efter alt at dømme i forskellige drikke, sandsynligvis på grund af de aktive stoffer, den indeholder.
Kendt som lægeplante i årtusinder
Prikbladet perikon har været brugt langt tilbage i historien. Ifølge Tine Nord Raahauge brugte romerne planten i medicin, og senere blev den en del af urtemedicinen gennem middelalderen. Den lange brugshistorie gør den til en af de planter, som både naturhistorisk og kulturhistorisk vækker stor interesse.
Et af de stoffer, der ofte nævnes i forbindelse med planten, er hyperforin. Stoffet er blevet sat i forbindelse med virkning mod nedtrykthed, og det er en del af forklaringen på, at johannesurt i mange år har været omtalt som naturmiddel. Men netop her følger også en vigtig advarsel.
Fødevarestyrelsen advarer mod at indtage planten, fordi den kan påvirke en række lægemidler. Det gælder blandt andet HIV-medicin, psykofarmaka, p-piller og andre typer medicin. Derfor er plantens historiske ry som lægeurt ikke det samme som en anbefaling i dag.
Vokser i tørre enge og overdrev
Selv om planten bærer på en dramatisk fortælling, er den i naturen forholdsvis nøjsom. Den trives især på overdrev og tørre enge, hvor jorden ikke behøver være særlig næringsrig. Det er også forklaringen på, at den har gode vækstbetingelser i det bakkede landskab ved Musholm nær Korsør.
Tine Nord Raahauge beskriver den som en historisk spændende plante, der med stor sandsynlighed har været brugt i mindst 2000 år. Samtidig peger hun på, at den i nyere tid blandt andet er blevet brugt til snaps, selv om dens kemiske indhold gør, at man bør være varsom.
Prikbladet perikon er dermed mere end endnu en gul blomst i grøftekanten. Den forbinder naturen ved de danske kyster med bibelske fortællinger, romersk medicin og nordisk mytologi – og minder samtidig om, at gamle lægeplanter også kan rumme moderne risici.
