Iltsvindet breder sig hurtigt i de danske kystvande, og årets udvikling peger lige nu mod et nyt alvorligt rekordår. En ny optælling viser, at 38 af Danmarks 108 kystvande allerede har været ramt i år. Det er flere end på samme tidspunkt i både 2024 og 2025.
Optællingen er lavet af Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund på baggrund af data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Tallene viser, at situationen i år er mere alvorlig end på samme tidspunkt sidste sommer, hvor 34 kystvande var ramt. I 2025 var tallet 33.
Dermed ser årets sommer ud til at udvikle sig værre end de seneste år, hvis ikke vejret ændrer billedet markant. Sidste år blev en endnu værre udvikling bremset af kraftig blæst i september, som førte iltrigt overfladevand ned mod bunden.
Hvide spor på havbunden
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er der allerede kommet meldinger fra områder, hvor havbunden fremstår helt død. Når iltsvindet bliver meget kraftigt, kan der dannes svovlbakterier, som lægger sig som et hvidt lag på bunden. Det fænomen bliver ofte omtalt som et liglagen.
“Vi ser, at iltsvind spreder sig voldsomt lige nu. Vi har fået billeder ind af nogle steder, hvor vi ser et helt hvidt liglagen, hvor alt bare er dødt på havbunden,” siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Iltsvind opstår typisk, når varmt vejr og store mængder kvælstof skaber gode vækstbetingelser for alger i forårs- og sommermånederne. Når algerne senere dør og synker til bunds, bliver de nedbrudt under forbrug af ilt. Det tømmer gradvist bundvandet for ilt og gør det svært eller umuligt for dyr og planter at overleve.
Flere fjorde er ramt igen
Årets optælling viser også, at flere kystvande er blevet ramt for første gang i mange år. Det gælder blandt andet Skælskør Fjord, som ifølge opgørelsen har haft iltsvind for første gang i 14 år. Præstø Fjord har oplevet det for første gang i 16 år.
Det peger på, at problemet ikke kun er stort i de områder, der ofte er udsatte, men også igen rammer fjorde, som i en årrække har undgået de værste forhold. Det gør udviklingen ekstra alvorlig, fordi tilbagevendende iltsvind kan skade økosystemerne over lang tid.
Sidste år blev et rekordår for iltsvind i danske farvande, men udviklingen kunne være blevet endnu værre uden vejrets hjælp. Kraftig blæst i september blandede vandmasserne og forbedrede iltforholdene ved bunden. Om det samme sker i år, er endnu uvist.
Politisk kamp om kvælstof
Debatten om iltsvind falder sammen med en politisk diskussion om ny regulering af kvælstofudledning. Ifølge Lars Midtiby er det især udledningen fra landbruget, der skal ned, hvis udviklingen skal vendes, og livet skal tilbage til fjorde og kystnære områder.
“Det er helt uansvarligt ikke at få vedtaget en ny regulering, hvis man gerne vil have livet tilbage i vores fjorde og kystnære arealer. De billeder, vi får ind nu, er et helt goldt havnaturlandskab. Det er simpelthen så frygteligt, og det kalder på akut handling,” siger han.
Den såkaldte gødskningslov skal efter planen til afstemning i Folketinget i denne uge. Loven skal sætte nye rammer for, hvor meget kvælstof landmænd må udlede fra marker til havmiljøet. Den er en del af den grønne trepartsaftale fra 2024, men aftalen har siden været præget af uenighed. Landbrug & Fødevarer har blandt andet kritiseret, at der er kommet flere krav oven i den oprindelige aftale. Samtidig peger naturorganisationer på, at en strammere regulering er nødvendig, hvis iltsvindet ikke skal fortsætte med at brede sig.
- 38 af 108 danske kystvande har haft iltsvind i år
- Det er flere end på samme tidspunkt i 2024 og 2025
- Skælskør Fjord og Præstø Fjord er blandt de områder, der igen er ramt efter mange år
- Ny gødskningslov kan få betydning for fremtidens kvælstofudledning
