Østre Landsret tager mandag hul på en principiel sag om ansvar og erstatning efter alvorlige svigt på det kommunale bosted Heimdal i Slagelse.
Sagen handler om to børn med omfattende handicap, som begge var i aflastning på bostedet. Den ene, Lucas Gildberg Kaiser, døde som toårig i februar 2012. Den anden, Maigen Juki Butzbach, udviklede i 2020 en livstruende forstoppelse under sit ophold.
Lucas blev erklæret død 3. februar 2012 klokken 05.41. Dødsårsagen var lungebetændelse. Ifølge sagens oplysninger blev han ikke tilset i løbet af natten, og i bostedets notater stod der fejlagtigt: “Lucas har sovet godt i nat”.
Ifølge forældrene og deres advokat kunne drengen muligvis have overlevet, hvis han var blevet tilset, og der var blevet tilkaldt hjælp i tide.
Maigen Juki Butzbach havde været tilknyttet Heimdal siden barndommen og var i aflastning der fra hun var fem år, frem til oktober 2020. Hun er født med en kromosomafvigelse og alvorlige medfødte lidelser, blandt andet skæve luftveje, stive lunger, misdannet hjerte og stærkt begrænset nyrefunktion. Hun har ikke sprog og er afhængig af hjælp fra andre.
Ifølge sagen var den hjælp, hun fik på Heimdal, utilstrækkelig. Det er flere gange blevet slået fast af myndighederne, blandt andet efter kontrolbesøg på bostedet. Forløbet kulminerede i februar 2020, hvor hun udviklede en livstruende forstoppelse.
De to sager er samlet i et processkrift fra Pramming Advokater, som repræsenterer Lucas’ forældre og Maigens mor. Her beskrives en række episoder, hvor børnene ifølge sagsøgerne ikke fik den nødvendige hjælp og beskyttelse.
Advokatfirmaet og familierne mener, at børnenes ret til beskyttelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke blev opfyldt. På den baggrund kræver Lucas’ forældre 300.000 kroner i erstatning, mens Maigens mor kræver 422.804 kroner. Dertil kommer sædvanlig procesrente fra efteråret 2022. Samlet kan kravet dermed overstige en million kroner.
Sagsøgerne mener, at Slagelse Kommune har et erstatningsansvar både som myndighed med ansvar for børnenes rettigheder og som arbejdsgiver med ansvar for ansattes fejl og forsømmelser.
Slagelse Kommune afviser dog, at der foreligger et egentligt erstatningsansvar, selv om det er fastslået hos myndighederne, at der er begået fejl på bostedet. Kommunen mener samtidig, at Menneskerettighedskonventionens bestemmelser er relevante i sagen.
Kommunernes Landsforening, KL, er gået ind i sagen som biintervenient til støtte for Slagelse Kommune. Det understreger sagens principielle betydning.
Det var også baggrunden for, at Retten i Næstved i sommeren 2023 besluttede, at sagen skulle begynde i landsretten. Sagen behandles over tre dage, hvorefter den optages til dom. Parterne vil efterfølgende kunne anke til Højesteret.
Kilde: Ritzau.
