Slagelse Ældreråd retter nu en markant kritik mod kommunens håndtering af økonomien på ældreområdet. Kritikken kommer, efter at Slagelse Byråd den 25. august behandlede den anden budgetopfølgning for kommunens budget, hvor der ifølge Ældrerådet er tydelige og alvorlige afvigelser mellem det oprindelige budget og de tal, opfølgningen nu bygger på.
Det handler først og fremmest om et større merforbrug, men også om fejlrapporteringer, som kommunen nu må rette op på. Ifølge Ældrerådet er udviklingen særligt alvorlig, fordi den peger på en økonomistyring, der ikke i tilstrækkelig grad har kunnet forudse det reelle forbrug på området.
Bag merforbruget ligger blandt andet et fortsat højt sygefravær i helhedsplejen og på plejecentrene. Det har udløst store udgifter til vikarer i et tocifret millionbeløb. Ældrerådet peger på, at netop den type udgifter hurtigt kan presse et i forvejen stramt budget og skabe uro om driften.
Ekstra millioner skal lukke hullet
For at få økonomien tættere på balance lægges der op til både tillægsbevillinger og omplaceringer mellem forskellige konti. Tillægsbevillingerne udgør 26,1 millioner kroner, mens omplaceringerne beløber sig til 13,4 millioner kroner.
Det er netop den løsning, der får alarmklokkerne til at ringe hos Ældrerådet. Rådet skriver, at det er Slagelse Ældreråd, som finder det problematisk, at budgetlægningen ikke i højere grad rammer det forventede forbrug på de enkelte områder. Når der senere i året skal findes ekstra penge, kan det ifølge rådet skabe økonomisk ustabilitet og føre til både nedskæringer og omlægninger.
Kritikken rammer dermed ikke kun størrelsen på merforbruget, men også selve måden budgetterne bliver lagt og fulgt op på. For Ældrerådet er spørgsmålet, om kommunen i tilstrækkelig grad har styr på de økonomiske forudsætninger på et område, der i forvejen er under pres fra både sygefravær og rekrutteringsudfordringer.
Midler flyttes fra særlige formål
Et af de mest konkrete kritikpunkter handler om, at penge afsat til bestemte formål bliver flyttet for at dække almindelige driftsunderskud. Ældrerådet fremhæver især en omplacering på 5,9 millioner kroner fra kvalitetsløftsmidler til Myndighed, Visitation til helhedspleje.
Det vækker bekymring, fordi de midler ifølge rådet allerede skulle have været brugt i 2025 til deres oprindelige formål. De blev først overført til 2026, men bliver nu helt fjernet fra det formål, de var tiltænkt. Dermed risikerer særlige indsatser at blive udhulet, når pengene i stedet bruges til at lukke huller i den daglige drift.
Ældrerådet peger også på, at andre målrettede midler, blandt andet på elevområdet, ikke bliver brugt som planlagt. Her ser rådet en tabt mulighed for at styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i Slagelse og gøre kommunen mere attraktiv som uddannelsesby for social- og sundhedsuddannelser. Det kunne både styrke rekrutteringen og være med til at afbøde den mangel på arbejdskraft, som mange kommuner allerede mærker på ældreområdet.
Ventelisten til plejeboliger står stille
Kritikken stopper ikke ved økonomien. Ældrerådet hæfter sig også ved, at bilaget om kapacitet på plejeboliger viser, at der fortsat er 64 unikke borgere på venteliste til plejebolig i Slagelse Kommune. Det er samme antal som i oktober 2025.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi friplejehjemmet Danas Have begyndte indflytning af borgere 1. marts i år. Ifølge Ældrerådet har det tilsyneladende ikke ændret på ventelisten. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt kapaciteten fortsat er for lav, eller om presset på plejeboliger er større end forventet.
Sagen giver samlet et billede af et ældreområde, hvor både økonomi, bemanding og kapacitet er under pres. Ældrerådets udmelding lægger op til en bredere diskussion af, om Slagelse Kommune i høj nok grad får brugt sine midler til det, de er afsat til, og om budgetterne i tilstrækkelig grad afspejler virkeligheden på et af kommunens mest følsomme velfærdsområder.
