Komikerne Peter Løhde og Alexander Janku står bag den populære comedy-podcast Vanvittig Verdenshistorie, hvor de fortæller skøre og usandsynlige historier fra virkelighedens verdenshistorie, fortalt over en kold øl.
Denne aften optages et specialafsnit foran et live-publikum, og du er med helt fremme ved scenen. Podcasten har siden 2021 været på tur rundt i landet, og den er blandt Danmarks mest populære podcasts med over 12.000.000 downloads.
Der er både opvarmning og en efterfølgende meet and greet, hvor du kan stille spørgsmål om alt, der har med podcasten at gøre. Showet optages med henblik på udgivelse, så det er ikke en almindelig forestilling, men en optagelse, du kan være med til.










































































