Tag med på en koncertvandring i og omkring Korsør Kulturhus, hvor byen opleves gennem både bevægelse, fortællinger og musik. Undervejs bliver der sat ord på steder, stemninger og mennesker, som har været med til at forme Korsør, og hele turen munder ud i en koncert, hvor det hørte bliver omsat til sang og lyd.
Vandringen begynder ved Korsør Kulturhus kl. 17.00 og føres an af den lokale vandreguide Stine Hall Jaller. Ruten er på ca. 3 km og foregår i roligt tempo, så der er god tid til at lytte og sanse undervejs. Turen afsluttes i Kulturhusets Marmorsal, hvor fortællingerne bliver til den afsluttende koncert.
På scenen står sangskriver og historiefortæller M.C. Hansen sammen med violinist og mandolinspiller Hal Parfitt-Murray. M.C. Hansen blev i 2024 kåret som Årets Visesanger i Danmark, mens Hal Parfitt-Murray flere gange har modtaget prisen som Årets Komponist ved Dansih Music Awards. Begge er Danish Music Award-vindende komponister med en tydelig forankring i moderne folkemusik og musikalsk historiefortælling.
Koncertvandringen er tænkt som en samlet oplevelse, hvor lokalhistorie, vandring og levende musik flettes sammen i et særligt rum med klang og nærvær. Pris: 140 kr. Lokation: Korsør Kulturhus.
