Hvad kan vildmarken lære os om at være forberedt, når tilværelsen pludselig ændrer sig? Møt Bente Boisen fra det populære TV-program Alene i Vildmarken til en legende og praktisk-baseret samtale om fysisk og mentalt beredskab, vigtige livskundskaber og styrken i at stå sammen.
Gennem konkrete eksempler fra sine oplevelser i naturen udforsker Bente sammen med moderator Simone Gustafson fire vigtige områder af personligt beredskab: det fysiske, det mentale, det praktiske og fællesskabet. Hvordan klarer man sig, når mulighederne er begrænsede? Hvad gør man for at bevare sindsro når noget uforudset rammer? Hvilke praktiske kompetencer er værd at have? Og hvor meget betyder det at kunne støtte hinanden i svære situationer? Arrangementet er en inspirerende og nede-på-jorden diskussion om, hvad naturen kan lære os om at være bedre rustet til en eventuel krise.
Praktiske oplysninger:
Gratis entré, men tilmelding er påkrævet.














