Tag med Omø Traktorbus på en rundtur på Omø i selskab med lokale øboere, der fungerer som guider undervejs. Turen giver et levende indblik i øens særlige hverdag og kombinerer fortællinger om Omøs historie, natur og kultur med personlige perspektiver på, hvordan det er at bo og leve på en lille ø 50 mintters sejlads fra fastlandet.
Undervejs oplever man Omøs forskelligartede og smukke natur, mens guiden fortæller om livet på øen. Omø Traktorbus afgår fra Omø Havn, når færgen ankommer, og selve turen varer mellem 5 og 6 kvarter. Billetter kan købes på traktorbussen.billetexpressen.dk, og salget lukker dagen før kl. 19. Det er dog stadig muligt at møde op ved Traktorbussen inden afgang, hvor eventuelle ledige billetter sælges. Prisen er 60 kr for voksne og 15 kr for børn (2 - 7 år).
