Et hyggeligt hold for dig og din baby, hvor I sammen tumler, leger og laver sjove øvelser. Holdet er bygget op, så babyens sanser stimuleres: følesansen, muskel- og ledsansen, balancesansen, høresansen og rytmesansen.
Undervisningen foregår med forskellige redskaber, og aktiviteterne gentages fra gang til gang, så børnene får genkendelighed og tryghed. Du får også sange og øvelser, du kan bruge derhjemme bagefter.
Synje Spånager Majlykke underviser holdet. Hun underviser også i babysvømning i Slagelse Svømmehal, så er du til vand, kan du finde flere af hendes hold der.














































