Step er en energifyldt og sjov træningstime, hvor du bevæger dig til god musik, både rundt om og oppe på stepbænken. Timen giver styrke og kondition og er samtidig en god måde at forbedre balance og koordination på.
Koreografien er tempofyldt, og der er plads til alle. Du kan vælge lettere eller svære alternativer undervejs, så holdet passer til dit niveau. Holdet er for begyndere og let øvede, så det er et godt sted at komme i gang.























































