Med sommer og forhåbentlig skyfri himmel følger også et højt UV-indeks, og selv om solen kan mærkes tydeligt, er dens stråler usynlige. Derfor er der lagt op til en hyggelig aktivitet for børn, hvor de kan lave deres eget armbånd med UV-perler, som kan minde dem om at huske solcreme.
Materialerne udleveres af bibliotekaren, og værkstedet holder kun åbent i bemandet åbningstid. Alle børn er velkomne, og der kræves ingen tilmelding. Hvis du ikke er så stor, er det en god idé at have en voksen med, som kan hjælpe med saks og perler. Arrangementet foregår på Slagelse Bibliotek & Borgerservice.
