Et praksisnært kursus for dig, der vil kunne handle, hvis en ulykke sker pludseligt og alvorligt. Kurset handler om at skabe overblik på skadestedet, give psykisk førstehjælp og handle hurtigt efter (M)ABC-principperne.
Der er fokus på situationer med flere livstruende skader, som påkørsler, skyderier, eksplosioner og sammenstyrtede bygninger. Undervisningen foregår gennem realistiske øvelser og samarbejde, ikke ved at sidde og lytte. Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Dansk Førstehjælpsråd.


















































