Har du et stykke tøj med små huller, pletter eller andre skavanker, som ellers var endt i skraldespanden, kan broderi være en kreativ måde at give tøjet nyt liv på.
I broderiværkstedet får du mulighed for at lære de vigtigste sting i frihåndsbroderi og blive introduceret til de få redskaber, der skal til for at komme i gang. Der bliver også delt tips og tricks, og du kan se eksempler på, hvordan frihåndsbroderi kan bruges som synlig reparation. Nål, broderigarn, prøveklude og andet nødvendigt materiale stilles til rådighed.
Du er velkommen til at tage plettet eller hullet tøj med. Der kan ikke loves tid til at brodere på det hele, men I kan tale om, hvorvidt det kan repareres med broderi, og hvilken metode der vil være bedst. Arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig, og der er kun få pladser. Både nybegyndere og erfarne broderister kan være med. Tilmelding åbner 14. august kl. 10.00.
