I de historiske rammer i Christian d. 4.s Magasinbygning i Korsør inviterer Harsbo & Søborg Duo til en musikalsk rejse, der spænder fra Dowland til Beatles. Her fortolker duoen musik fra Christian d. 4.s hof og lader den engelske lutvirtuos John Dowland være en del af udgangspunktet for koncerten.
Harsbo & Søborg Duo består af Boris Søborg Jensen, som synger, og Jacob Harsbo, der medvirker på guitar og sang. John Dowland var en engelsk komponist og lutspiller fra renæssancen, og hans sange er kendt for deres melankolske og raffinerede udtryk. Entréen er 250 kr.
