LOF Mandagstræf - efterår 2026 er en foredragsrække, der gennem mere end 20 år har samlet publikum om aktuelle emner, personlige historier og oplæg fra engagerede stemmer. Her er der lagt op til en formiddag med både indsigt, perspektiv og gode samtaler undervejs.
I alt består sæsonen af 9 foredrag, og programmet favner bredt med emner inden for kultur, politik, rejser og personlige fortællinger. Blandt oplægsholderne møder man både kendte navne og nye profiler, som hver især bidrager med deres eget syn på verden og deres egne erfaringer.
Program - efterår 2026: 21. september - Sigurd Barrett: Tak for livet - Musikalsk foredrag. Sigurd Barrett er en dansk musiker, komponist og tv-personlighed, som er kendt for at formidle musik til både børn og voksne. 28. september - Christina Toldbo: Artemis-projektet: Mennesket vender tilbage til Månen! 5. oktober - Nikolaj Kirk: Jagt og mad - det bimler og bamler. 19. oktober - Sofie Lassen-Kahlke: Fra skuespiller til forfatter. 26. oktober - Mikkel Anthonisen: Oceans of Hope, Jorden rundt - Tilbage til Livet. 2. november - Jan Larsen: Udfordringen Kina. 9. november - Sofie Rud: Bliver Trump en parentes eller præsidenten, der ændrede verdens gang ? 16. november - Asser Amdisen: Grundtvig - visioner og vanvid. 23. november - Thomas Ulrik Larsen: - Poul McCartney koncertforedrag.
Alle foredrag afholdes mandage kl. 10.00-11.45 i Slagelse Musikhus, Søndre Stationsvej. Undervejs er der en kort pause, hvor der serveres kaffe, så der også bliver plads til en uformel snak med sidemanden og tid til at lade indtrykkene falde på plads.
Efter foredraget kan du fortsætte dagen med frokost på en af byens hyggelige caféer til en ekstra god pris. Når du tilmelder dig LOF Mandagstræf, får du et "Frokost efter foredrag"-kort, som giver 10-25 % rabat på udvalgte spisesteder i Slagelse. Tilmelding sker her på siden, og hvis du deltog i seneste sæson, er din plads reserveret, så du modtager en mail med forhåndstilmeldingen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte arrangørerne, og de tager også gerne imod forslag til kommende foredrag. Se hele programmet her . holdtag:eu Underviser: LOF Mandagstræf Foredragsholdere Hold: 3262001.



















