Her kan du dykke ned i keramikkens mange muligheder under vejledning af Merete. Kurset dækker plade- og pølseteknik, modellering og at prøve kræfter med drejeskiven. Undervejs gennemgår Merete forskellige teknikker, som kan give inspiration til dine egne ideer.
Har du allerede en idé til, hvad du gerne vil lave, kan I i fællesskab arbejde på at få den til at blive til virkelighed. Der arbejdes i stentøjsler, og kurset er åbent for både begyndere og letøvede.































