Har du lyst til at prøve kræfter med keramik? På dette kursus lærer du plade- og pølseteknik, får en introduktion til modellering og kan også prøve at dreje. Undervejs gennemgår underviseren forskellige teknikker, som kan give inspiration.
Du er velkommen til at medbringe egne ideer om, hvad du gerne vil lave. Sammen kan I arbejde på at føre dem ud i livet. Der arbejdes i stentøjsler, og kurset henvender sig til både begyndere og letøvede.






































