Slagelse Fægteklub inviterer til gratis prøvetræning i kårdefægtning for børn og unge. Fægtning er en eksplosiv og strategisk sportsgren, der kræver god fysik og hurtige reaktioner, men også taktisk sans. Det vigtigste de første gange er, at det er sjovt.
Kampene er korte, så der er god tid til det sociale imellem dem. Alle kan lære at fægte, og klubben står klar til at tage imod og vise, hvordan man kommer i gang.

















































