Ol' Blue Guys går bag om myten om Frank Sinatra, den hoboken-dreng fra en italiensk indvandrerfamilie, der levede den amerikanske drøm på både godt og ondt. Hans karriere spændte over mere end seks årtier med store op- og nedture, og det er den historie, koncerten fortæller.
Undervejs spiller bandet et udvalg af Sinatras mest markante sange i personlige udgaver, der holder sig tæt til originalerne. Bandet består af Peter Søvad på kontrabas og fortælling, Laust Michelsen på vokal og Christian Vardinghus på klaver.
Peter Søvad medvirker også ved en sangeftermiddag på Liselund Højskole i november 2026.



































