Har du svært ved at finde dig til rette på et almindeligt yoga- eller fitnesshold? Så kan dette hold passe bedre til dig. Her træner I i varmt vand, hvor vandets modstand virker i alle bevægelser og styrker hele kroppen, mens varmen hjælper med at løsne stramme og spændte muskler.
Undervisningen skal smidiggøre, mobilisere og styrke kroppens muskler og led, og både åndedræt, balance og velvære får plads gennem stillinger, der skifter mellem bevægelse og ro. Holdet er for alle med forskellige kroppe, og der tages hensyn til højde, vægt og skavanker som fx smerter i knæ, hofter og ryg. Hold er små, så du får individuel opmærksomhed.
















































