Velkommen til en inspirerende aften, hvor refleksion, fordybelse og nye perspektiver får plads i et dybt eksistentielt foredrag med Maibritt Isberg Andersen. Her inviteres du med på en personlig og menneskelig rejse gennem filosofi, spiritualitet og livets store spørgsmål.
Med afsæt i sine egne erfaringer fortæller Maibritt om sin spirituelle rejse fra barndommen og frem til i dag, en udviklingsvej præget af søgen, erkendelser og personlig vækst. I foredraget kan du blandt andet høre historien om Maibritts spirituelle udviklingsvej og de erfaringer, der har formet hendes liv, samt om hvordan mødet mellem protreptik, filosofi og spiritualitet blev fundamentet for hendes bog"Protreptik, filosofi og spiritualitet - En menneskelig udviklingsvej". Du får også en introduktion til protreptikkens særlige univers, hvor refleksion, værdier og livsforståelse er i centrum, og konkrete øvelser og perspektiver, der inviterer dig til at undersøge værdier, valg og livsretning.
Protreptik er en filosofisk og dialogbaseret samtaleform med rødder i antikkens tænkning. Gennem nærværende spørgsmål og eksistentiel refleksion åbner den for dybere indsigt i, hvem du er, hvad der betyder mest for dig, og hvordan du ønsker at leve dit liv. Den protreptiske samtale handler ikke kun om at tænke over tingene, men også om at komme tættere på det, der er bærende, meningsfuldt og retningsgivende i tilværelsen. Maibritt ser frem til dette møde med dig. Entré: 250 kr. Lokation: Slagelse bibliotek store sal.
