Jesper (Jethoni) holder et foredrag om sine farverige rejser i Mexico og tager publikum med gennem landets dramatiske historie og særlige stemninger. Undervejs fortæller han om Aztekere, Mayaer og de spanske kolonister, som alle har sat tydelige spor i landet, som han har besøgt tre gange på forskellige rundrejser.
Foredraget kommer også ind på Mexicos kultur og natur samt den inspiration, Jesper henter herfra i sit arbejde som pyramidekunstner. Arrangementet finder sted på Galleri Jethoni Plus, og entréen er 170 kr. Tilmelding er nødvendig.
